Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

Til unge

Hej og velkommen til Dueslagets hjemmeside. Lige her forsøger vi at beskrive, hvad Dueslaget er for et sted.


Dueslagets er et hjem for 7 unge mellem 12 og 22 år, der alle sammen har det, der hedder en personlighedsforstyrrelse.

De kan have en depression, have svært ved at knytte bånd til andre mennesker, skade sig selv eller have en spiseforstyrrelse. Nogle af de unge kommer til Dueslaget, efter at de har været indlagt, andre har været anbragt andre steder, og nogle kommer hjemmefra.

De unge har hver deres store værelse, og derudover er der en række fællesrum og en stor have.

Dueslaget ligger i gåafstand fra Hvalsø på Midtsjælland, hvor der er HT-busser og tog, butikker og fritidstilbud til unge.

Vi hjælper altid de unge med at få en fungerende hverdag

Dueslaget har voksne ansat, der hjælper de unge med at få hverdagen til at fungere, sådan så de til sidst kan komme ud og bo for sig selv. Alle de unge på Dueslaget går i skole. Det kan være i den lokale folkeskole eller i et tilbud, som vi har fundet til den unge. Vi hjælper den unge til at klare skolen. Derudover har de unge samtaler med Dueslagets leder og med deres kontaktvoksne, hvor de får hjælp til de ting, der er svære indeni og lægger planer for deres fremtid.

De voksne på Dueslaget lægger hverdagen i faste rammer, så de unge ved, hvordan dagen og ugen skal forløbe.

Men der er rigtigt mange ting, som de unge selv er med til at bestemme.

De bestemmer selv, hvordan deres værelser skal indrettes, de er med til at planlægge, hvilke fritidsaktiviteter, de skal gå til, de er med til at planlægge ferieture og fællesaktiviteter – og hvad vi skal spise.

Hver vinter er vi af sted en uge på skitur og hver sommer to uger til udlandet. Dueslaget er som sagt et hjem for 7 unge, og der er otte ansatte, der har deres daglige gang på stedet.

Vi holder husmøder hver uge, hvor de unge er med til at bestemme, hvad vi skal tale om.


De fleste unge på Dueslaget tager hjem til deres forældre hver anden weekend, og deres forældre kommer på besøg på Dueslaget, ligesom de og de unges søskende og familie er med til sommerfesten og julefesten.

​Link til Dueslagets folder

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

DSI Fonden Dueslaget
Byager 31A, 4330 Hvalsø 


​​Tlf.: 46 46 16 20   |   E-mail: dueslaget-hvalsoe@mail.tele.dk

CVR: 15722673