Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

Selvskadende adfærd såsom cutting og spiseforstyrrelse

Leder du efter et opholdssted, som modtager unge med selvskadende adfærd?

På Dueslaget modtager vi børn og unge fra 12 til 17 år, (efterværn 18-22 år), som har forskellige former for selvskadende adfærd såsom spiseforstyrrelser og cutting. Dueslaget ligger i Hvalsø, som er tæt på Roskilde, men vi modtager børn og unge fra hele landet.

Behandling af børn og unge voksne med selvskadende adfærd

Vi modtager børn og unge voksne med selvskadende adfærd, som har brug for hjælp og behandling. Ofte vil unge med psykiske problemstillinger have depressive symptomer, angst og perioder med psykotiske symptomer. Der kan også være tale om unge med alvorlige følelsesmæssige vanskeligheder, hvor diagnosen er uafklaret.​

Hvad er selvskade?

Selvskadende adfærd dækker over forskellige former for selvskade, der fungerer som en følelsesregulering.

Der kan være tale om direkte selvskade såsom at skære, slå eller brænde sig selv, hvor skaden indtræffer umiddelbart efter den selvskadende handling.

Den mest udbredte direkte selvskade er cutting, hvor man skærer i sig selv. For den unge giver det en øjeblikkelig lettelse af indre uforløste følelser. Denne forløsning udvikler en selvskadende adfærd, da det bliver til et uhensigts-mæssigt mønster for hvordan den unge klarer eller løser sine vanskeligheder.

Der kan også være tale om indirekte selvskade såsom alkohol- og stofmisbrug samt spiseforstyrrelser, herunder anoreksi og bulimi, hvor skaden sker på længere sigt, og hvor der er gentagne selvskadende handlinger.

Der kan være forskellige grunde til at skade sig selv, men det kan for eksempel være, at den fysiske skade lindrer den indre uro. Selvskadelig adfærd ses ofte i forbindelse med en borderline, hvor den sindslidende nærmest oplever en oversvømmelse af følelser. 

Selvskaden, især blandt unge, kan også benyttes til at straffe sig selv.

På Dueslaget hjælper og støtter vi den unge til at ændre det uhensigtsmæssige mønster, så selvskade kan erstattes af andre måder at løse sine problemer på. Vi tilbyder samtale hvor den unge får hjælp til at forebygge selvskade.

Læs mere på: sind.dk og psykiatrifonden.dk.

Kontakt os og hør mere om hjælp og behandling af selvskadende adfærd

Du er velkommen til at kontakte os for at få en snak om de forskellige former for selvskadende adfærd. Samtidig kan vi fortælle om hjælp og behandling på vores opholdssted. 

Du kan ringe på telefon 46 46 16 20 for at få meget mere at vide. Du kan også skrive på e-mail dueslaget-hvalsoe@mail.tele.dk. ​

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

DSI Fonden Dueslaget
Byager 31A, 4330 Hvalsø 


​​Tlf.: 46 46 16 20   |   E-mail: dueslaget-hvalsoe@mail.tele.dk

CVR: 15722673